Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart af Herluf Trolle Børnehus

Herluf Trolle Børnehus er et nyt dagtilbud, vi flyttede ind 14.6 2022.  

Herluf Trolle Børnehus slog i første omgang dørene op i en pavillon.  Vi bor nu  i et stort og lækkert hus med plads til 150 børn fordelt i 3 børnehuse med en vuggestue og en børnehave gruppe i hvert hus. Hver familiegruppe, bestående af 1 vuggestuegruppe på 16 børn og 1 børnehavegruppe på 32 børn,  dem bliver der 2 af og det sidste familiehus vil der være indskrevet 16-20 § 32 børn. 

Indretningen af Herluf Trolle Børnehus har indretningsarkitekt Susanne Staffeldt stået for. Hun arbejder udfra tankegangen omkring læringsrum. Rummene får en tydelig funktion.

I alle børnegrupperne er der indrettet et stillerum, hvor der inviteres til afslapning, læsning og andre stille aktiviteter. Der er et bevægelsesrum på alle grupperne, hvor der bliver mulighed for forskellige bevægelsesaktiviteter, store byggeklodser og andre muligheder for at have mere vilde aktiviteter. Møblerne i de forskellige rum, vil ligeledes invitere til forskellige fordybelseslege. Susanne Staffeldt bruger både farver og møblerne, som et redskab til at skabe den stemning, som rummet skal invitere til.  Forskning viser, at den fysiske indretning er med til at skabe meget bedre læringsmiljøer for børnene og et bedre arbejdsmiljø for personalet. 

Vi er ved efter år i huset, at finde os til rette, vi eksperimentere forsat med indretningen og indholdet i de forskellige legemiljøer, men det gør det kun spændende at være med til at se på nye muligheder. 

I vores §32 kalder de udfordringer som børnene kan have på nogle andre løsninger. Børnene har ofte brug for at blive skærmet og kan ofte kun være deltagende i meget små grupper, derfor har vi været nød til at justere på læringsrummene, så de er tilpasset børnenes behov. 

Udemiljøet i Herluf Trolle består af en stor legeplads med masser af mulighed for bevægelse. Legepladsen er et kuperet terræn  med bakker. Dette giver gode betingelser for at styrke kroppens muskler. Vi har fået opsat 2 små hegn, som både er gode til at gøre den store legeplads lidt nemmere at overskue, især sidst på eftermiddagen, hvor vi ikke er så mange personaler tilbage. Det giver også gode muligheder for at skærme for de børn som har brug for lidt mindre fart. Ligesom indendørs, så er vi ikke færdige med at gøre os erfaringer i for hold hvordan vi skal indrette og bruge legepladsen. Det er vi forsat i proces med. 

 Vi har 4  ladcykler, så det er muligt for os at komme på lidt længere ture og udforske nærmiljøet.  

klapvogne og en børnebus indgår også i vores vognpark.